____________________________________________________________________________________________________________________

2008
Klik på det enkelte fot for at se det i stor størrelse

_____________________________________________________________________________________________________________________

Fredag den 12. december
 
holdt vi vor årlige julefrokost hos Lise og Christian i deres hyggelige jagtstue på "Skovly".

Fra venstre: 1: Klar til at blæse, inden vi går til bords. - 2: Vi blæste samling, Begrüssung, Jægerjazz, - Jægere sæt Jer rundt om bordet - Frokostsignalet og Helan Gå. - Nr. 3: Vore "frembringelser var udsat for en speciel besætning. Troels havde fundet et gammelt ventilhorn, og Flemming og Storm blæste på lomme-jagthorn. - nr. 4: Vore "bedre halvdele" lyttede anstændigt til vore strofer. - Som det ses, blæste Minna ikke.

_____________________________________________________________________________________________________________________

Fredag den 24, lørdag den 25. og fredag den 31. oktober samt lørdag den 1. november
medvirkede vi traditionen tro ved Ebeltoft Parkhotels populære vildtaftener.

Vi indledte med at blæse gæsterne til bords, hvorefter vi introducerede de vildtarter, de skulle smage, med de tilhørende signaler. - Som det ses, var lokalerne meget smukt og stemningsfuldt pyntede med gevirer og opsatser på væggene samt udstoppede dyr og efterårsløv på bordene.

_____________________________________________________________________________________________________________________

Lørdag aften den 25. oktober
var vi bedt om at blæse ved paraden efter en godsjagt på Møllerup. Paraden blev først afholdt kl. 20.00, da jagten var sluttet af med et andetræk. På paraden lå der 2 snepper samt fasaner og vildænder. Det hele var smukt arrangeret, omkranset med granris og levende fakler i hjørnerne, - stemningsfuldt tilrettelagt mellem Hovedbygningen og dens sidefløje. - Vi lader billederne tale for sig selv :

____________________________________________________________________________________________________________________

Søndag den 21. september var vi inviteret til at deltage i et stort, internationalt blæser-træf i Dingstede i Tyskland (vest for Bremen).
Desværre var det ikke alle fra gruppen, der havde mulighed for at deltage, hvorfor vi havde allieret os med 6 mand fra "Aros", der "gav en hjælpende hånd" og således at alle 4 stemmer kunne være repræsenteret.
Det var en fantastisk oplevelse, og vi "gjorde det godt". - Billederne herunder taler deres eget sprog. - Se flere fotos fra det begivenhedsrige træf
her.

Fra venstre: 1.Formanden for Dingsteder Hagdhornbläser, Werner Gramberg, byder os velkommen på sin gårdsplads. - 2: Hvorefter vi straks med trakteret med kaffe og øl, - og senere aften-grill-sammenkomst. - 3: Vi var indkvarteret på det hyggelige hotel D¨tlinger Hof - 4: Der også havde en fortrinlig krostue - 5: en af de store fællesblæsninger. - 6: deltagere fra den polske gruppe Tuchola i deres fornemme uniformer i snak med Dingstedes musikalske leder. - 7: Alle de tyske grupper var i meget smukke og farvestrålende "uniformer"/dragter. - 8: I pausen blev der trakteret med et kæmpemæssigt kagebord.

Læs om og se flere billeder fra oplevelserne i Dingstede her og her.

_____________________________________________________________________________________________________________________

Lørdag den 13. september
fyldte Ebeltoft Handelsstandsforening 125 år. I anledning af dette jubilæum havde Handelsstandsforeningen bedt forskellige orkestre og folkedanserne m.v.. om at medvirke med underholdning i gaderne i løbet af dagen. - Således også os, som billederne herunder fortæller (vi beklager billedkvaliteten).

Fra venstre: Ved Kvickly - I Restaurant mellem Jyders have - På Torvet ved Det Gamle Rådhus.

_____________________________________________________________________________________________________________________

Onsdag den 6. august
Øveaften med ledsagere hos Inge og Jørgen i Femmøller

____________________________________________________________________________________________________________________

Fredag den 11. juli
holdt vi vores årlige "sommerfest" hos Lise og Christian Brøgger på deres dejlige ejendom "Skovly" ved Hyllested Skovgårde.
Vi startede med at holde "normal øveaften", - der dog var ganske "unormal", idet vi havde fået lov at blæse i Hyllested Kirke, der ikke ligger så langt fra Lise og Christians ejendom. - Vi blæste "Begrüssung", "Forår i skoven", "Sommerbukken", "Jægerkoret fra Elverhøj", "Ebeltoft Jagthornsfanfare", "Ebeltoft Købstadsfanfare", "Jægerjazz" og "Jeg gik mig ud om kvælden". - Det må siges, at vi fik os lidt af en brat opvågnen; med den akustik, der var i kirken, hørtes hvert enkelt forkert lille trut, og vi må sande, at vi skal øve os meget på at blæse svagt og blidt.

____________________________________________________________________________________________________________________

Fredag den 4. juli
 
deltog vi, traditionen tro, i Hyllested Jagtforenings årlige familie-jagtsti, der i år var henlagt til det utroligt smukke område omkring Ørnbjerg Mølle. Aftenen var begunstiget af det allersmukkeste sommervejr, hvilket naturligvis var medvirkende til at gøre det hele til en endnu større oplevelse.
 Vi indledte med at blæse til "Samling", hvorefter "parolen" blev givet, og da vi havde blæst "Jagt begynd" begav det første hold sig afsted på turen, hvor der på de forskellige poster skulle løses forskellige opgaver.
 Turen sluttede ved udgangspunktet, samlingspladsen ved Ørnbjerg Mølle, hvor arrangørerne i mellemtiden havde stillet an med grill (pølser), øl, vand, vin, kaffe og kage. Det var meget hyggeligt. - Efter at vi igen havde blæst "Samling", var der præmieuddeling og derefter "gav vi et par numre til bedste" - "Jægerkoret fra Elverhøj", "Amerikansk Jægersang", "Sommerbukken" (som en hyldest til Ingelise fra Hyllested Jagtforening, der netop havde nedlagt en sommerbuk) og "Jeg gik mig ud om kvælden".

_____________________________________________________________________________________________________________________

Lørdag den 14. juni 
repræsenterede Lise, Minna, Storm, Orla, Aksel og Bent Ole gruppen, da Syddjurs Musikskole afholdt stort Big Band Battle på Torvet ved "Hotellet" i Rønde. - De indledte hele arrangementet med at blæse "Amerikansk Jægersang" og "Jægerjazz".

_____________________________________________________________________________________________________________________

Lørdag den 31. maj
 Fejrede vort medlem Orla Andersen sin 70-års fødselsdag, - og selvfølgelig mødte vi op og ”blæste ham et stykke”, - naturligvis ”Fødselsdagsfanfare”. Orla har sit eget signal, som Per Iversen komponerede til ham ved Orlas 60-års fødselsdag, og vi ville gerne have overrasket ham ved at blæse dette signal, men det var desværre umuligt at opdrive noderne hertil, så vi måtte i stedet kalde Orla frem og bede ham selv blæse det. Derudover blæste vi ”Amerikansk Jægersang” og ”Helan Gå”. – Det lod til, at indslaget faldt i god jord hos Orla og hans mange gæster.

Fra venstre: orla blæste selv gæsterne til bords. - Og da gæsterne var kommet til bords, bad han os blæse frokostsignalet -  Vi kaldte Orla frem for at bede ham være med til at blæse en af sine egne yndlingsmelodier: Amerikansk Jægersang - Og det gjorde han godt !

_____________________________________________________________________________________________________________________

Lørdag den 17. maj  
Var vi engageret til at medvirke ved underholdningen i anledning af ejerskifte på Vinderslevholm Gods mellem Kjellerup og Silkeborg. 

Det var en dejlig dag i nogle meget smukke omgivelser. - Vi blæste ad to omgange. Første gang i slotsgården, hvor vi fortalte om jagthornets anvendelse ved praktisk jagt og blæste "Samling", "Begrüssung", "Jagt begynd", "Sommerbukken" (meget aktuelt), "Fasanen", "Kronhjorten", "Snapsesignalet (Helan Gå).
Anden afdeling foregik i parken, hvor vi blæste  "Samling", "Hallali", "Elsegaarde Jagtforenings Jubilæumsfanfare", "Jægerjazz" og "På gensyn".ignalet" ("Helan gå") og "Frokostsignalet.


 

_____________________________________________________________________________________________________________________

Øveaften på Molsskolen 14. maj

”Kassereren sidder tungt på kassen” (hvad enhver kasserer jo skal gøre)

 

_____________________________________________________________________________________________________________________

Til mærkeprøver søndag den 30. marts

Gruppen er her i færd med at sikre sig guld ved Jægerforbundets mærkeprøver for Region 1, 2 og 4, søndag den 30. marts i Kulturhuset ”Sløjfen”, Hadsten. - Prøven blev bestået med 1209 points (der skal 950 points til for at bestå). Alle signaler blæstes 4-stemmigt. – Som det frie signal blæstes ”Elsegaarde Jagtforenings Jubilæumsfanfare.  

_____________________________________________________________________________________________________________________

Elsegaarde Jagtforenings 75-års jubilæum, lørdag den 15. marts

Lørdag den 15. marts fejrede Elsegaarde Jagtforening sit 75-års jubilæum med en reception på Marsk Stigs Gård i Elsegaarde. – Her ses gruppen på terrassen, hvorfra jagthornenes toner lød ud over gadekæret og hele landsbyen, - til stor glæde for alle gæster og andre tilhørere. Blandt andet ur-opførte gruppen ”Elsegaarde Jagtforenings Jubilæumsfanfare”, der var specielt komponeret til lejligheden af gruppens musikalske leder, Storm Kleist.

Læs mere om og se flere billeder fra det vellykkede jubilæum her.

___________________________________________________________________________________________________________________